Archive for 2006

Storegade 28


2006
12.24

Oprindelige bygninger opført i 1882.

Skræddermester Jens Rasmussen ejede huset fra 1884.Han var en af byens foregangsmænd, formand for Sparekassen i ialt 38 år og første formand i håndværkerforeningen. Brande Sparekasse havde i flere år kontor hos Jens Rasmussen.

Fra 1934 til 1938 havde skrædder Arnold Rasmussen bygningerne.
Brande Sparekasse frem til 1952 hvor H.M.V. Ulbrichsen købte huset, det er i dag stadig i familiens eje og forretningen er nu hovedsaglig B&O forhandler.

Storegade 26


2006
12.24

Bygningen er opført i 1886
1. etage er kommet efter 1914.

I 1910 havde barber Adolph Mouritsen herrefrisørsalon her.
E.K. Hansen havde tobaksforretning i 1948.
H.M.V. Ulbrichsen købte huset i 1967, herefter var bygningerne i mange år benyttet af “Bette Nøk”.

I dag er der Solcenter.

Storegade 24


2006
12.24

Bygningen er opført i 1883, forhus ombygget 1930.
Charles Jørgensen startede en manufakturhandel på stedet og havde også forhandling af andre ting, f. eks. legetøj, skotøj, galenteri, papirvarer, cykler o.m.a Fra 1914 var det en ren manufakturhandel og havde fra 1908 eneforhandling fra “Magasin du Nord”. Sønnen overtog i 1946 forretningen. I 1963 var det Svend Holm og fra 1986 Vilhelm Boye Jensen under navnet Chic ( Boye har også “Boye” på torvet.)

Herunder baghuset som er opført i 1896.

Frysehuset


2006
12.23

Jeg kan mindes at der på Stationsvej lå et fælles frysehus, Det eksisterer ikke i dag, men der var engang, at den slags kunne svare sig.

Jeg slog op i “Brande by’s bebyggelse” og fandt at frysehuset blev bygget på Stationsvej 4 i 1946 af Andelsselskabet Brande Frysehus.

Skulle der være nogen der har billeder, skitser eller fotografier vil jeg meget høre fra dem.

Send email til redaktionen.

Storegade 22


2006
12.23

Oprindelig skomagerforretning ved Carl Victor Jepsen, som overtog skomagererhvervet fra sin far Jesper Chr. Jepsen (nævnt som skomager allerede i 1880).

Isenkræmmer Villumsen overtog stedet, og hans søn S. Thorkil Villumsen efterfølgende.
En kort overgang var der Pizzeria i bygningen inden nuværende ejer overtog.

I dag er der Matas forrretning ved Preben Sørensen.

Matas forretningen By Night


Better Tag Cloud