Som børn kom vi meget på Vestermark. Vi boede på P. Sabroes Alle 14, og havde let adgang til “Vestermarks” gennem Mathiasens have eller ved at soppe over Åen til de marker, som dengang var på den anden side. Især min lillebror kom meget hos Vestermarks (Henrik), som altid var meget venlige. Der stod altid en kasse med æbler, som vi måtte tage af.
På den tid var der en raftebro over Åen. Når vi hjalp med at trække køerne hjem, var det med ikke at komme til at gå på de fjedrende rafteender på yderersiden af koflokken.
“Vestermark” var kirkesanger, og ofte hørte man hans klangfulde røst, når han med hestetømmen over skulderen travede bag sin plov på sydsiden af Åen.
Som børn kom vi meget på Vestermark. Vi boede på P. Sabroes Alle 14, og havde let adgang til “Vestermarks” gennem Mathiasens have eller ved at soppe over Åen til de marker, som dengang var på den anden side. Især min lillebror kom meget hos Vestermarks (Henrik), som altid var meget venlige. Der stod altid en kasse med æbler, som vi måtte tage af.
På den tid var der en raftebro over Åen. Når vi hjalp med at trække køerne hjem, var det med ikke at komme til at gå på de fjedrende rafteender på yderersiden af koflokken.
“Vestermark” var kirkesanger, og ofte hørte man hans klangfulde røst, når han med hestetømmen over skulderen travede bag sin plov på sydsiden af Åen.