
Overgård er nok den ældste kendte gård i Brande Sogn, den nævnes første gang i 1329.
Der er flere ejere og fæstere på gården gennem tiderne. På et tidspunkt mellem 1734 og 1740 erhvervede sognepræsten Jens Risom ejendommen. I 1741 køber Niels Andersen Vonge ejendommen. Ved samme handel sælger Jens Risom til Niels Andersen Vonge følgende: Henrik Pedersens sted i Grarup, Oluf Christensen gård i Grarup, Jens Jensens gård i Grarup, Christen Jensens gård “Lille Langkær” og Anders Christensens gård i Skerris. (mere herom kan læses i Brande Gårdhistorie hefte nr. 9, Brandlund)

Stuehuse til de danske gårde er ikke, hvad de engang var, de nye tider sniger sig ind også på landet.