DSB’s røde busser fra 80′erne på Brande Rutebilstation.

Et lille spøjst indslag på Stationen den anden dag.

Ole Berg Mortensen har tidligere sendt mig et kort (se kort-rummet) med placeringen af Brande Museum, da det var i Godsbanegade.Han er nu kommer i besiddelse af et foto med oversigt over banelegemet. Det nøjagtige årstal er ikke helt sikkert, men vi skyder på engang i 50′erne.På dette foto kan man se det gamle museum  DSB bygningen som vi kaldte Sing Sing efter et amerikansk fængsel.

1. Det gamle museum.
2. Den gamle foderstofforening i Godsbanegade – hvor nu Fakta m.m. ligger.
3. Bygningen på N. I. Møllers Plads, hvor der tidligere var møbelfabrik.
4. Her kan du se “spidserne” på bygningerne i Kirkegade.
5. Vandtårnet, der stod ved Nordre skole.

Dette billede giver samtidig meget slående bevis for Brande Stations velmagtsdage, som knudepunkt for godstransport.

Jeg er vist ikke helt færdig med jernbanestation.
Cirka 1947 blev der bygget er fortovsrestaurant til Banegården og den forsvandt først i 1973.

Billedet til høre er fra “Danske Billeder” og linket fører det originale materiale.

I 1942 blev Fritz Kapper forpagter af jernbanerestauranten, som datidens yngste.
Han var en mand med energi og iniativ og fem efter starten byggede han byens første fortovsrestaurant, og det vagte berettiget opsigt blandt byens borgere.
I 1949 lancerede han som den første i landet en ny form for kundeservice. Han sørgede for at unge servetricer entrede middagstoget på Brande Station for at serverer bajerske pølser for rejsende. Ideen kom af den hurtige  afviklingen af trafikken forhindrede de rejsende ikke havde tid til besøge jernbanerestauranten. Det blev en stor succes som bredte sig til hele landet.
Fritz Kapper var yderst aktiv i sit  ophold i byen der varede 9 år; han var aktiv i turistforeningen, turistfører,medstifter af den navnkundige sportfiskerklub “Musca Maji”, hvis medlemstal aldrig  oversteg 9 medlemmer og til sidst medstifter af Brande Rotary Klub. Da han rejste var det til Odense, og som forpagter af Odense Banegård.

Fra 1951 til 1973 var det Lenz der var forpagter, og den sidste idet fortovsrestauranten blev nedrevt i 1973 og restauranten ophørte med at eksisterer, tiden var ikke længere til jernbanerestauranter.
Billederne her under er fra Brande’s 800 års jubilæumsfest i 1975.
(det er Lenz i folkedragt på venstre billede, mens han ihærdiogt forsøger at få trukket de på højre billede i vandet (Friluftbadebassinet))

Jeg kan desværre ikke huske hvem der smuttede i bassinet.

Brande banegård; Opført 1913.
Jernbanen havde en stor betydning for væksten i Brande by,
fra 1911 til 1916 steg befolkningstallet fra 658 til 1202.
Forlængelsen af jernbanen fra Give til Herning havde været drøftet i mange år, i 1884 blev der afholdt et møde på Brande kro, her blev linjeføringen diskuteret, den ene halvdel ville have banen nord for åen, og den anden halvdel ville have den syd for åen, der måtte en afstemning til for at få en afgørelse, man blev enige om at gå udenfor, dem som stemte for det ene forslag skulle stille op på den ene side af gaden og de andre på den anden side, afstemningen kom til at stå lige, indtil en af byens stærke mænd klarede problemet ved, at gå over på den anden side og bære en af dem over på sin side af gaden.
Det er vel tvivlsomt, at det gik således til, men det vedtoges i al fald, at man skulle gå ind for den projekterede linje, og sognerådet vedtog samme dag at garantere for det foreslåede beløb på betingelse af, at stationen blev lagt mellem Præstelunden og Brandlundvej så når Brande by som muligt.
Det blev jo imidlertid ikke til noget med banen i denne omgang. Brande måtte vente ca.. 25 år, få får banen kom hertil.

Den da i Brande bosiddende, nu afdøde folketingsmand Jensen-Flø var den store forkæmper for Brande by som knudestation, og han nåede at se denne sag fuldbragt.

Endelig den 14. januar 1914 kunne det første tog køre ind på Brande banegård, og den 1. oktober 1920 åbnedes diagonalbanen Langå-Silkeborg-Bramminge. Det betød, at Brande blev et trafikknudepunkt, en udvikling der også præger bybilledet, flere af de nye gader er i væsentlig grad beboet af jernbanens folk. I perioden 1916 til 1921 steg indbyggerantallet til 1989 personer.

Det var til at begynde med mergeltransporterne der dominerede, det var hedeopdyrkernes vigtigste hjælp til frugtbargørelse af de magre sandjorde.

Efter 1. verdenskrig blev Remisen opført i 1918.
I årene 1940-45 blev Brande midtpunkt i en storstilet brunkuls- og tørveindustri.
Stationen var for en tid en af landets betydeligste transitstationer.
Som tiden gik, ophørte brunkulsbrydningen, de sidste år foregik det med lastbiler, så vidt jeg husker til Skærbækværket, og i hvert fald de sidste lastbiler stoppede imens jeg var i murerlære, jeg tror det var 1969.
Da diesellokomotiverne erstattede damplokomotiverne blev der ikke længere brug for Remisen.
Forflytningerne af personalet skete løbende efter brunkulstiden og sidste store forflytningen skete i forbindelse med nedlæggelsen af jernbanen Langå-Brande-Bramming i 1971.

Vi har i dag, endnu, stadig billetkontor på stationen, men hvor længe det holder ved  kun fremtiden. Remisen er så til gengæld blomstret op igen, uden damp ganske vist, men som kultursted, andre funktioner har Pakhuset også fået, som stedet for unge fra 9. kl. til 24 år i Ikast-Brande Kommune.

Uddrag fra BBB og BSH

Læg mærke til forskellen på disse to billeder under uret.
Herunder et ældre foto af banenettet Brande-Grindsted før nedlæggelsen.
(til venstre Serup Olesen A/S og til højre de grå bygninger – Vejlevej 100.