Archive for the Category » Stationsvej «

17. november 2007 | Forfatter:

Jeg er vist ikke helt færdig med jernbanestation.
Cirka 1947 blev der bygget er fortovsrestaurant til Banegården og den forsvandt først i 1973.

Billedet til høre er fra “Danske Billeder” og linket fører det originale materiale.

I 1942 blev Fritz Kapper forpagter af jernbanerestauranten, som datidens yngste.
Han var en mand med energi og iniativ og fem efter starten byggede han byens første fortovsrestaurant, og det vagte berettiget opsigt blandt byens borgere.
I 1949 lancerede han som den første i landet en ny form for kundeservice. Han sørgede for at unge servetricer entrede middagstoget på Brande Station for at serverer bajerske pølser for rejsende. Ideen kom af den hurtige  afviklingen af trafikken forhindrede de rejsende ikke havde tid til besøge jernbanerestauranten. Det blev en stor succes som bredte sig til hele landet.
Fritz Kapper var yderst aktiv i sit  ophold i byen der varede 9 år; han var aktiv i turistforeningen, turistfører,medstifter af den navnkundige sportfiskerklub “Musca Maji”, hvis medlemstal aldrig  oversteg 9 medlemmer og til sidst medstifter af Brande Rotary Klub. Da han rejste var det til Odense, og som forpagter af Odense Banegård.

Fra 1951 til 1973 var det Lenz der var forpagter, og den sidste idet fortovsrestauranten blev nedrevt i 1973 og restauranten ophørte med at eksisterer, tiden var ikke længere til jernbanerestauranter.
Billederne her under er fra Brande’s 800 års jubilæumsfest i 1975.
(det er Lenz i folkedragt på venstre billede, mens han ihærdiogt forsøger at få trukket de på højre billede i vandet (Friluftbadebassinet))

Jeg kan desværre ikke huske hvem der smuttede i bassinet.

14. november 2007 | Forfatter:

Brande banegård; Opført 1913.
Jernbanen havde en stor betydning for væksten i Brande by,
fra 1911 til 1916 steg befolkningstallet fra 658 til 1202.
Forlængelsen af jernbanen fra Give til Herning havde været drøftet i mange år, i 1884 blev der afholdt et møde på Brande kro, her blev linjeføringen diskuteret, den ene halvdel ville have banen nord for åen, og den anden halvdel ville have den syd for åen, der måtte en afstemning til for at få en afgørelse, man blev enige om at gå udenfor, dem som stemte for det ene forslag skulle stille op på den ene side af gaden og de andre på den anden side, afstemningen kom til at stå lige, indtil en af byens stærke mænd klarede problemet ved, at gå over på den anden side og bære en af dem over på sin side af gaden.
Det er vel tvivlsomt, at det gik således til, men det vedtoges i al fald, at man skulle gå ind for den projekterede linje, og sognerådet vedtog samme dag at garantere for det foreslåede beløb på betingelse af, at stationen blev lagt mellem Præstelunden og Brandlundvej så nær Brande by som muligt.
Det blev jo imidlertid ikke til noget med banen i denne omgang. Brande måtte vente ca.. 25 år,  før banen kom hertil.

Den da i Brande bosiddende, nu afdøde folketingsmand Jensen-Flø var den store forkæmper for Brande by som knudestation, og han nåede at se denne sag fuldbragt.

Endelig den 1. januar 1914 kunne det første tog køre ind på Brande banegård, og den 1. oktober 1920 åbnedes diagonalbanen Langå-Silkeborg-Bramminge. Det betåd, at Brande blev et trafikknudepunkt, en udvikling der også præger bybilledet, flere af de nye gader er i væsentlig grad beboet af jernbanens folk. I perioden 1916 til 1921 steg indbyggerantallet til 1989 personer.

Det var til at begynde med mergeltransporterne der dominerede, det var hedeopdyrkernes vigtigste hjælp til frugtbargørelse af de magre sandjorde.

Efter 1. verdenskrig blev Remisen opført i 1913 i første omgang med 8 porte sidenhen i 1918 med yderligere 6 porte.
I årene 1940-45 blev Brande midtpunkt i en storstilet brunkuls- og tørveindustri.
Stationen var for en tid en af landets betydeligste transitstationer.
Som tiden gik, ophørte brunkulsbrydningen, de sidste år foregik det med lastbiler, så vidt jeg husker til Skærbækværket, og i hvert fald de sidste lastbiler stoppede imens jeg var i murerlære, jeg tror det var 1969.
Da diesellokomotiverne erstattede damplokomotiverne blev der ikke længere brug for Remisen.
Forflytningerne af personalet skete løbende efter brunkulstiden og sidste store forflytningen skete i forbindelse med nedlæggelsen af jernbanen Langå-Brande-Bramming i 1971.

Vi har i dag, endnu, stadig billetkontor på stationen, men hvor længe det holder ved kun fremtiden. Remisen er så til gengæld blomstret op igen, uden damp ganske vist, men som kultursted, andre funktioner har Pakhuset også fået, som stedet for unge fra 9. kl. til 24 år i Ikast-Brande Kommune.

Uddrag fra BBB og BSH

Læg mærke til forskellen på disse to billeder under uret.
Herunder et ældre foto af banenettet Brande-Grindsted før nedlæggelsen.
(til venstre Serup Olesen A/S og til højre de grÃ¥ bygninger – Vejlevej 100.

13. november 2007 | Forfatter:

Brande Posthus opført i 1913 sammen med Brande Station

Brande Posthus

I året 1911 nedlagdes personposten, det vil sige en diligence, der med postillon befordrede såvel personer som post på strækningen Vejle-Jelling-Brande. Det var den sidste personpost i landet, og dermed sattes punktum et vel nok så primitivt, men egentlig ganske hyggeligt afsnit i postvæsenets historie i Brande, såvel som i det øvrige land. Diligencernes tid var forbi.
En gammel brevbog, der findes i Brande postkontors arkiv, oplyser dog, at allerede før den tid, nemlig fra 1. april 1901, var ekstrapoststationen i Brande blevet inddraget efter indstilling fra postekspeditionen, idet som det hedder i postekspeditørens skrivelse, antallet af bestilte vogne i enkelte år indskrænker sig til 1 pr. år. – i de sidste 6 år ingen – . Som et kuriosum kan det nævnes, at postvognen Vejle-Brande eksisterer endnu. Den opbevares som et minde fra diligencetiden på postmuseet i København.
Poststationen i Brande oprettedes i 1857, hvor nævnte postvogn blev indsat. Den kørte to gange om ugen, senere hver dag mellem Vejle og Brande. Forinden havde man klaret sig med mere lejlighedsvis privat postbefordring, der dog i 1849 antog en halvofficiel karakter, idet postbefordringen gjordes til en lønnet bestilling af sognet. Et af de landpostbude, der i 1942 udgik fra Brande fortæller, at sognepostbudet, hvis slægtning han er, befordrede post fra Vejle til Brande med hjulbør. Turen frem og tilbage gjorde han i reglen pa en dag en bedrift, som vist vil indgyde selv trænede vandrefugle respekt.Efterhånden som Brande voksede i indbyggertal blev det nødvendigt at oprette en postekspedition. Daglig postombæring havde allerede fundet sted i en snes ar. Ekspeditionen oprettedes i 1899 og blev beliggende i den nuværende Storegade 52-54. Ekspeditionen eksisterede dog kun til i året 1902, hvorefter der, som følge af den almindelige omordning af landets postvæsen, blev oprettet et postkontor med postekspeditøren som postmester. Kontoret forblev indtil videre i de gamle lokaler. Først i 1913 blev det nuværende, og mere tidssvarende posthus bygget og placeret på det mest praktiske sted i umiddelbar nærhed af banen.Brandes første postmester, der blev udnævnt i 1899, var H.V.S. Ostenfeldt.

Uddrag fra Brande Sogns Historie, bind 2, side 170

12. november 2007 | Forfatter:

Bygningen er opført i 1908, iflg. ois.dk i 1900.
Omkring 1912 har distriktsjordemoder Marianne Tarp, født Madsen, skødet på huset.

Herunder et udsnit af et postkort, sandsynligvis kort tid efter at Gavlmalerier blev lavet i 1968, det viser bygningens udformning på det tidspunkt.

11. november 2007 | Forfatter:

Bygningen er opført i 1916.

Kategori: Stationsvej  | Stikord:  | Efterlad en kommentar