Archive for the Category » Institutioner «

17. januar 2008 | Forfatter:

Dr. Arends Vej er en lille ubemærket vej uden sluttet bebyggelse og særligt mange huse, men få huse, deres placering og særlige træk har alleigevel skabt nogle interessante sammenhænge. For enderne af vejen danner det markante indgangsparti med frontgavl på det gamle sygehus et aksefast modspil til gavlbygningen på den gamle kommuneskole, det nuværende Brande Højskole.

De to huse på hjørnet af Dr. Arends Vej og Herningvej indrammer i al stilfærdighed.

Brande Sygehus herunder fotografi fra ca. 1915. Første del blev bygget af læge Arends i 1911 og blev overtaget af kommunen i 1918 og blev da udvidet. Udvidelse igen i 1931. Da funktionærbygningen blev bygget i 1937 , blev der plads til 50 senge ialt på sygehuset. Brande sygehus blev nedlagt i 1964.

scan10045_z.jpg Brande KommuneAtlas bevaringsv?rdi vurdering for sygehuset: H?j

Før sygehuset lykkedes det i 1884 at få bygget en lægebolig.
laegebolig_z.jpg
Og i 1885 ansattes læge Abrahamsen som den første kommunelæge.
På ovenstående billede ses Dalgasstenen foran lægeboligen, der ved vejreguleringen i 1959, blev flyttet til et lille anlæg ved indgangen til sygehuset. Ved vejreguleringen først i halvfjerdserne blev lægeboligen fjernet og stenen er i dag flyttet tilbage til sin oprindelige plads.
Nogle af materialerne fra lægeboligen findes i dag i huset på Blichersvej 42 (mursten, skifertag og en enkelt udelampe).

23. december 2007 | Forfatter:

Ørbæklund nærmere betegnet Birkehuset ligger som nr. 11 på  J. Risoms Alle.

Birkehuset er et hjem, men samtidig et specialhjem, som giver døgntilbud til de sværest udviklingshæmmede. Der arbejdes med sansestimulation og oplevelsesorienterede aktiviteter. Det pædagogiske fundament er Det kan Nytte principperne.Det gamle på J. Risoms Alle har fået en ny, stor og flot institution til voksne handicappede i Brande, det ny er bygget på Ny Sandfeldvej (Her er enkelt foto). Det bliver et sted med 32 døgnpladser og lige så mange dagpladser.

14. november 2007 | Forfatter:

Brande banegård; Opført 1913.
Jernbanen havde en stor betydning for væksten i Brande by,
fra 1911 til 1916 steg befolkningstallet fra 658 til 1202.
Forlængelsen af jernbanen fra Give til Herning havde været drøftet i mange år, i 1884 blev der afholdt et møde på Brande kro, her blev linjeføringen diskuteret, den ene halvdel ville have banen nord for åen, og den anden halvdel ville have den syd for åen, der måtte en afstemning til for at få en afgørelse, man blev enige om at gå udenfor, dem som stemte for det ene forslag skulle stille op på den ene side af gaden og de andre på den anden side, afstemningen kom til at stå lige, indtil en af byens stærke mænd klarede problemet ved, at gå over på den anden side og bære en af dem over på sin side af gaden.
Det er vel tvivlsomt, at det gik således til, men det vedtoges i al fald, at man skulle gå ind for den projekterede linje, og sognerådet vedtog samme dag at garantere for det foreslåede beløb på betingelse af, at stationen blev lagt mellem Præstelunden og Brandlundvej så nær Brande by som muligt.
Det blev jo imidlertid ikke til noget med banen i denne omgang. Brande måtte vente ca.. 25 år,  før banen kom hertil.

Den da i Brande bosiddende, nu afdøde folketingsmand Jensen-Flø var den store forkæmper for Brande by som knudestation, og han nåede at se denne sag fuldbragt.

Endelig den 1. januar 1914 kunne det første tog køre ind på Brande banegård, og den 1. oktober 1920 åbnedes diagonalbanen Langå-Silkeborg-Bramminge. Det betåd, at Brande blev et trafikknudepunkt, en udvikling der også præger bybilledet, flere af de nye gader er i væsentlig grad beboet af jernbanens folk. I perioden 1916 til 1921 steg indbyggerantallet til 1989 personer.

Det var til at begynde med mergeltransporterne der dominerede, det var hedeopdyrkernes vigtigste hjælp til frugtbargørelse af de magre sandjorde.

Efter 1. verdenskrig blev Remisen opført i 1913 i første omgang med 8 porte sidenhen i 1918 med yderligere 6 porte.
I årene 1940-45 blev Brande midtpunkt i en storstilet brunkuls- og tørveindustri.
Stationen var for en tid en af landets betydeligste transitstationer.
Som tiden gik, ophørte brunkulsbrydningen, de sidste år foregik det med lastbiler, så vidt jeg husker til Skærbækværket, og i hvert fald de sidste lastbiler stoppede imens jeg var i murerlære, jeg tror det var 1969.
Da diesellokomotiverne erstattede damplokomotiverne blev der ikke længere brug for Remisen.
Forflytningerne af personalet skete løbende efter brunkulstiden og sidste store forflytningen skete i forbindelse med nedlæggelsen af jernbanen Langå-Brande-Bramming i 1971.

Vi har i dag, endnu, stadig billetkontor på stationen, men hvor længe det holder ved kun fremtiden. Remisen er så til gengæld blomstret op igen, uden damp ganske vist, men som kultursted, andre funktioner har Pakhuset også fået, som stedet for unge fra 9. kl. til 24 år i Ikast-Brande Kommune.

Uddrag fra BBB og BSH

Læg mærke til forskellen på disse to billeder under uret.
Herunder et ældre foto af banenettet Brande-Grindsted før nedlæggelsen.
(til venstre Serup Olesen A/S og til højre de grÃ¥ bygninger – Vejlevej 100.

13. november 2007 | Forfatter:

Brande Posthus opført i 1913 sammen med Brande Station

Brande Posthus

I året 1911 nedlagdes personposten, det vil sige en diligence, der med postillon befordrede såvel personer som post på strækningen Vejle-Jelling-Brande. Det var den sidste personpost i landet, og dermed sattes punktum et vel nok så primitivt, men egentlig ganske hyggeligt afsnit i postvæsenets historie i Brande, såvel som i det øvrige land. Diligencernes tid var forbi.
En gammel brevbog, der findes i Brande postkontors arkiv, oplyser dog, at allerede før den tid, nemlig fra 1. april 1901, var ekstrapoststationen i Brande blevet inddraget efter indstilling fra postekspeditionen, idet som det hedder i postekspeditørens skrivelse, antallet af bestilte vogne i enkelte år indskrænker sig til 1 pr. år. – i de sidste 6 år ingen – . Som et kuriosum kan det nævnes, at postvognen Vejle-Brande eksisterer endnu. Den opbevares som et minde fra diligencetiden på postmuseet i København.
Poststationen i Brande oprettedes i 1857, hvor nævnte postvogn blev indsat. Den kørte to gange om ugen, senere hver dag mellem Vejle og Brande. Forinden havde man klaret sig med mere lejlighedsvis privat postbefordring, der dog i 1849 antog en halvofficiel karakter, idet postbefordringen gjordes til en lønnet bestilling af sognet. Et af de landpostbude, der i 1942 udgik fra Brande fortæller, at sognepostbudet, hvis slægtning han er, befordrede post fra Vejle til Brande med hjulbør. Turen frem og tilbage gjorde han i reglen pa en dag en bedrift, som vist vil indgyde selv trænede vandrefugle respekt.Efterhånden som Brande voksede i indbyggertal blev det nødvendigt at oprette en postekspedition. Daglig postombæring havde allerede fundet sted i en snes ar. Ekspeditionen oprettedes i 1899 og blev beliggende i den nuværende Storegade 52-54. Ekspeditionen eksisterede dog kun til i året 1902, hvorefter der, som følge af den almindelige omordning af landets postvæsen, blev oprettet et postkontor med postekspeditøren som postmester. Kontoret forblev indtil videre i de gamle lokaler. Først i 1913 blev det nuværende, og mere tidssvarende posthus bygget og placeret på det mest praktiske sted i umiddelbar nærhed af banen.Brandes første postmester, der blev udnævnt i 1899, var H.V.S. Ostenfeldt.

Uddrag fra Brande Sogns Historie, bind 2, side 170

9. november 2007 | Forfatter:

Forhus opført i 1917 og baghus i 1926.
Huset er opført af murermester Chr. Kjeldsen Pedersen.

Jensine Duedahl over tager huset i 1926, og før huset ombygget til alderdomshjem, hun passer hjemmet i 10 år.
Fra 1936 til 1949 leder diakon Jakob Nielsen Nørkjær hjemmet, hvorefter de ældre blev flyttet til den nye institution på Brandlundvej.

I 1949 flytter Aage Kjerstine Pedersen sin textilvirksomhed fra Storegade til Stationsvej nr. 9, og som senere blev kendt som Brandtex.
(I 1969 blev de første Brandtex bygninger bygget på Nordlundvej 1)